Wonderland laver kunstfilm

Som en del af årets program på CHART ART FAIR 2018, kan du se dokumentarfilmen HEAVY, som er produceret af Wonderland.

HEAVY er en visuel rejse ind i den finske kunstner Toni R. Toivonens absurde hverdag i den finske vildmark. Toni har gjort sig bemærket på kunstscenen med sine “animal-brass-works”, som han skaber ved at nedbryde døde dyr, heriblandt heste, ovenpå messingplader. Dette resulterer i smukke aftryk af dyret og dets nedbrydelsesproces.

Filmen giver indblik i Tonis ekstreme kunstneriske arbejdsprocesser, og gennem en gennemtrængende mystisk atmosfære, samt fortællinger fra hovedpersonen selv, får filmen dig til at tvivle på hvad der er virkelighed og hvad der er fiktion.

HEAVY er instrueret af Theo Bat Schandorff og produceret af Wonderland.

Et opslag delt af WONDERLAND (@wonderland_agency) den

Kom med til filmpremiere på Chart Art Fair!

Kom med til premieren på CHART ART FAIR, fredag den 31. august kl. 16 I Charlottenborgs art-cinema, hvor den præsenteres af holdet bag.

Efter visningen vil der være spiselige overraskelser.  Hvis du ønsker at tilmelde dig den særlige visning har Wonderland et antal begrænset gæstebilletter, der også gælder til selve messen Chart Art Fair.

Skriv til sophie@madeinwonderland.dk hvis du ønsker at deltage.